I denne artikel:
 

• Teams af Shimano-medarbejdere i otte lande smøger ærmerne op for at hjælpe med at bygge MTB-spor.
• Se mere om, hvor meget MTB-spor betyder for Shimano.
• Læs om den europæiske spordag, som et medlem af Team Shimano oplevede den.

Shimano Europes hovedkvarter i Eindhoven, klokken ni om morgenen på en fredag i efteråret. Vi får udleveret t-shirts og arbejdshandsker, kaffe og croissanter.

Jeg kommer ind i mødelokalet som den sidste og slutter mig til det hold, der i dag – sammen med mere end hundrede Shimano-medarbejdere over hele Europa – skal ud på sporene for at hjælpe med lokale vedligeholdelsesopgaver.
 

Her er tale om ledere, HR-folk, jurister, IT-specialister, to Shimano-influencere, marketing-medarbejdere – som mig selv – sælgere og meget mere, hvoraf enkelte har trodset enhver lov om børnearbejde for at lære deres børn noget om godt, gammeldags. hårdt arbejde.
 

Vores dresscode kan beskrives som agri-casual. Dvs. slidte jeans, overalls, skovmandsskjorter og vores udleverede t-shirts med en stiliseret kronhjort og teksten: TRAIL BORN.

“Mange tak til jer alle, fordi I er her. I dag er vi en del af en større europæisk indsats for at støtte det vigtige arbejde, som sporbyggere udfører.” begynder Ties. “Der skal køres med trillebør, skovles, blæses løv og meget mere. Og vi har sørget for frokost.”
 

Alle ånder lettet op.

Holdene, vi havde dannet på forhånd i gruppemails, begiver sig ud til deres tildelte sporbyggere. Sammen med Josh og Khory, vores to influencere, tager jeg langt ud på (Neder)landet til landsbyen Netersel. Vores hold med tyve kolleger mødes i en bjælkehytte i et bakkelandskab fyldt med elm og eg i flotte efterårsfarver. Vi bliver instrueret i dagens opgaver af Pieter. Hans udleverer flasker med vand. Dirk spørger os, om vi kører MTB.

“Ikke rigtig.”

“Nå.”

“Men jeg elsker skoven,” tilføjer jeg.

“Det gør jeg også,” siger han.

Det viser sig, at Dirk skal have os under sine vinger i dag. Han følger os ud til et spor – et af de bedste i landet, som er designet med inspiration fra professionelle UCI-ruter – der er bygget og bliver vedligeholdt udelukkende af frivillige kræfter. Han forklarer, hvordan de har bygget stensektionerne og hoppene, og viser os derefter Bunken.
 

Bunken er en tilsyneladende endeløs bakke af en blanding af beton og jord, der hærder, når det regner.
 

“Det er ret dyrt, og vi har fået det leveret specielt til jer,” fortæller Dirk.
 

“Super,” svarer jeg. Og det er det virkelig.
 

Lidt længere oppe går Martijn fra detailafdelingen og hans to sønner i gang med deres løvblæsere. Jeg spotter en kollega fra finansafdelingen på vej op til sporets højeste punkt. En anden gruppe tager af sted med hakker og skovle for at vedligeholde sporets røde og sorte sektioner, og over hele Europa skærer spader ned i jord, som læsses på trillebøre for at blive fordelt på trængende steder, så lokale MTB-ryttere kan nyde deres skove og spor med god sikkerhed.

Dagen byder på sved, smil og mange gode historier. Nogle sporbyggeres børn stræber tydeligvis efter at blive professionelle. Andre er faldet over fællesskabet helt tilfældigt og mødes nu hver uge for at gøre et ærligt stykke arbejde og have det sjovt. Dette er historierne, der opstår på de spor, der forbinder os. De er inspirerende. Smukke. Og åbenbart så distraherende, at jeg nåede at komme helt hjem – tilfreds og træt efter en god dags arbejde, mens skumringen falder – inden det gik op for mig, at jeg ikke kunne genkende den skovl, jeg havde taget med i bilen, eller det navn, der stod på den. 
 

Øv. Men jeg kan næsten ikke vente til næste år.

Fra Slovenien til Spanien – og i det meste af Europa derimellem – tog medlemmerne af Team Shimano ud og nød en dejlig dag i naturen. Det var supersjovt. Og vi har billeder, der beviser det.