Shimano tager afstand fra alle former for manipulation af e-bikes og tilhørende motorsystemer, fx med henblik på at øge deres ydelse eller maksimalhastighed.
Brug af manipulerede e-bikes på offentlig vej kan ikke bare føre til tekniske problemer, men også resultere i alvorlige juridiske konsekvenser.
Tuningkits og andre former for manipulation kan beskadige motorsystemet såvel som selve cyklen.
Cyklisten risikerer at miste sin garanti og ugyldiggøre eventuelle garantikrav.
Hvis der sker et uheld med en manipuleret e-bike, kan det resultere i høje erstatningskrav og strafferetslig forfølgelse.
For at følge op på denne erklæring træffer Shimano følgende foranstaltninger:
・Shimano sikrer, at alle krav til beskyttelse mod manipulation, som er indeholdt i EN 15194:2017, er opfyldt.
・Shimano evaluerer løbende de eksisterende standarder for at se, om de stadig er formålstjenstlige, når det kommer til foranstaltninger mod manipulation.
・Shimano arbejder løbende på at forbedre e-bike-motorsystemerne for at gøre det sværere at manipulere dem.
・I alle Shimanos publikationer og ved offentlige arrangementer, som omhandler dette emne, taler Shimano imod manipulation af e-bikes og gør opmærksom på de juridiske konsekvenser.
・Der træffes proaktive foranstaltninger som f.eks. uddannelse, dokumentation, workshops, kampagner osv. for at øge bevidstheden om risiciene og farerne ved manipulation for alle involverede parter. Dette gælder f.eks. for forhandlere og slutbrugere.
・Shimano vil aktivt opfordre alle i produktforsyningskæden til også at informere andre om de juridiske konsekvenser af manipulation.
・Shimano giver forhandlere og slutbrugere oplysninger om de obligatoriske mærkninger på S-EPAC'er (op til 45 km/t), f.eks. vedrørende nationalt forsikringsnummer, nummerplade, producentidentifikation, lovpligtig plade osv. samt de mærkninger, der kræves for EPAC'er, som f.eks. CE-mærkning.
・Shimano støtter myndighedernes overvågning af markedet og politiet i at identificere manipulerede e-bikes og er parate til at samarbejde med myndigheder og lokalt politi.
・Når det gælder manipulation af e-bikes samarbejder Shimano med Confederation of the European Bicycle Industry (CONEBI) og dens medlemmer, industrien, forhandlersammenslutninger, forbrugerorganisationer, politiet, ulykkesforskningsinstitutioner, eksperter, testinstitutter og specialiserede medier for at tale imod manipulation af e-bikes og støtte andre interessenter i at forhindre manipulation.