da-DK

SHIMANO E-TUBE PROJECT Professional PC MEDDELELSE OM DATABESKYTTELSESidst opdateret: Juni 2021

 
  • 1. Introduction and Scope

      Denne meddelelse om databeskyttelse ("Meddelelsen") beskriver databehandlingsaktiviteterne i forbindelse med din brug af følgende software udviklet og udbudt af Shimano Inc.

      • E-TUBE PROJECT Professional PC ("Softwaren").

      Denne meddelelse informerer dig også om de mest relevante aspekter af den aftale, der er indgået mellem de Shimano-enheder, der er ansvarlige for databehandlingsaktiviteterne i forbindelse med softwaren.

      Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person; en identificerbar fysisk person er en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, især med en identificering som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en online-identifikator eller et eller flere elementer, der er specifikke for den fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. ("Personoplysninger").

      Særlige kategorier af personoplysninger omfatter oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering (også kaldet "Følsomme oplysninger").

  • 2.

      Du kan finde flere oplysninger om, hvordan vi behandler personoplysninger om forbrugere i Californien, ved at læse afsnittet "Yderligere oplysninger til forbrugere i Californien" i meddelelsen herunder.

  • 3. Dataansvarlig
      • Shimano Inc. ("SIC")
        3-77 Oimatsu-cho, Sakai-ku, Sakai City
        Osaka 590-8577, Japan

      er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med softwaren (i det følgende benævnt "vi", "vores" eller "os").

  • 4. Databeskyttelsesrådgiver

      Vi har udnævnt en databeskyttelsesrådgiver ("DPO") for koncernen til at håndtere alle spørgsmål vedrørende databeskyttelse og privatlivets fred. Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, bedes du kontakte vores DPO på privacy@shimano-eu.com

  • 5. Indsamlede oplysninger

      Vores software giver dig en række funktionaliteter, tjenester og funktioner ("Tjenesterne"), som betyder, at du skal eller kan levere personoplysninger om dig til os. Derudover indsamler vi automatisk oplysninger om dig, herunder personoplysninger, ved brug af og login i softwaren på din enhed.

  • 5.1 Oplysninger, du giver os

      Når du bruger vores software, kan du nyde godt af vores indhold og tjenester, som betyder, at du skal eller kan levere personoplysninger til os.

      Hvis visse oplysninger er nødvendige for, at vi kan levere en bestemt tjeneste til dig, vil vi markere dem som sådan. Hvis du ikke giver os disse oplysninger, er det ikke muligt at levere den ønskede tjeneste til dig.

      • Brugeroplysninger (OEM'er og distributører) og oplysninger om brugernes medarbejdere: brugerens virksomheds-id (herunder login-adgangskode (krypteret)), navne og e-mailadresser på brugeren eller brugerens medarbejdere; og
      • Oplysninger om cykel og cykeldele: oplysninger om dele (produktnavn, serienummer, firmwareversion, enhedslog (konfiguration, fejl), antal tænder på tandhjul, dækomkreds, E-BIKE-destination, maks. drejningsmoment osv.)

      Softwaren giver dig mulighed for at bruge softwaren uden at logge ind. Hvis du vælger denne mulighed, gemmer vi kun oplysningerne om cyklen og cykeldelen sammen med de oplysninger, der er anført under punkt 5.2.

  • 5.2 Oplysninger, vi indsamler automatisk

      Når du bruger vores software og tjenester, indsamler vi automatisk personoplysninger.

      • Oplysninger om enheden: MAC-adresse; og
      • Logoplysninger om brug af softwaren: resultater af brugerhandlinger og driftsoplysninger baseret på viste dialoger (vedrørende funktionsfejl i cykeldele)
  • 5.3 Kategorier af dataemner

      Vi behandler personoplysninger om følgende kategorier af dataemner:

      • Private slutbrugere
      • Professionelle brugere (f.eks. forhandlere, OEM'er og distributører, hvis disse er fysiske personer)
      • Ansatte hos professionelle brugere
  • 6. Formål og retsgrundlag

      Vi behandler kun dine personoplysninger til specificerede, udtrykkelige og legitime formål, og forudsat at vi har et retsgrundlag dertil. Dine personoplysninger vil ikke blive behandlet til andre formål end det, de oprindeligt blev indsamlet til, medmindre det nye formål er foreneligt med det oprindelige, eller hvis du giver os dit samtykke.

      Vi har opsummeret de formål, som vi behandler dine personoplysninger til, og de retsgrundlag, som vi begrunder behandlingen med, i listen herunder:

      • Brugeridentifikation:

        Vi bruger dine personoplysninger, for at du kan oprette en konto og logge ind på den, hvis du vil bruge softwaren med login.

        Det er nødvendigt at behandle dine personoplysninger til dette formål for at kunne opfylde den kontrakt, der er indgået med dig om brug af softwaren, se artikel 6 (1)(b) i Databeskyttelsesforordningen ("GDPR").

      • Brug af softwaren:

        Softwaren giver dig mulighed for at bruge softwaren uden at logge ind. Hvis softwaren bruges med brugerlogin (kun muligt for OEM'er og distributører) fungerer softwaren på basis af den brugerprofil, du har oprettet. Vi bruger dine personoplysninger til at administrere information om cykler og cykeldele, der er knyttet til din brugerkonto. Vores mål er at give dig en god oplevelse ved at give dig adgang til dine data hvor som helst fra og fra enhver enhed. Vi baserer behandlingen af dine personoplysninger til ovenstående formål på, at vi opfylder en kontrakt, vi har indgået med dig – se Art. 6 (1)(b) i GDPR.

        Vi skal bruge dit samtykke til at behandle alle personoplysninger, som du frit har valgt at give os – se Art. 6 (1)(a) i GDPR. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, f.eks. ved at opdatere din brugerprofil, holder vi op med at behandle dine personoplysninger til dette formål.

      • Kommunikation med dig:

        Vi bruger dine personoplysninger til at kontakte dig, enten på din anmodning, eller når du har givet os lov til det, f.eks. for at få feedback fra dig med henblik på at forbedre vores tjenester og produkter.

        Vi baserer behandlingen af dine personoplysninger på dit samtykke samt på, at vi opfylder en kontrakt, vi har indgået med dig, samt vores legitime interesser i at kunne yde kundesupport, forbedre kvaliteten af vores tjenester og vokse som virksomhed – se Art. 6 (1)(a), (b) og (f) i GDPR.

      • Produktudvikling:

        Vi behandler dine personoplysninger til kvalitetsforbedringsformål, f.eks. for at finde og analysere problemer med vores produkter, for at udføre forebyggende vedligeholdelse og beregne, hvornår det kan være nødvendigt at udskifte dele, for at introducere nye produkter og teste deres kompatibilitet osv.

        Vi baserer behandlingen af dine personoplysninger på vores legitime interesser i at kunne forbedre kvaliteten af vores produkter og tjenester, udføre produktudvikling og vokse som virksomhed – se Art. 6 (1)(f) i GDPR.

      • Målinger af udnyttelse af softwaren og brugsanalyser:

        Vi analyserer vores software og tjenester for at forstå, hvordan brugerne interagerer med dem, og for at kunne forbedre dem tilsvarende.

        Vi skal bruge dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål – se Art. 6 (1)(a) i GDPR. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, holder vi op med at behandle dine personoplysninger til dette formål.

      • Opdage og undgå misbrug af softwaren:

        Vi analyserer tekniske data indsamlet via softwaren for at identificere og undgå misbrug af den, f.eks. ved overtrædelse af brugervilkårene for softwarelicensaftalen.

        Vi baserer behandlingen af dine personoplysninger på, at vi opfylder en kontrakt, vi har indgået med dig, samt på vores legitime interesser i at kunne retsforfølge ethvert misbrug af vores software, som kan påvirke Shimano og have juridiske konsekvenser – se Art. 6 (1)(b) og (f) i GDPR.

      Hvor ovenstående formål kræver eller involverer behandling af følsomme oplysninger, vil vi bede om dit udtrykkelige samtykke, som det kræves i henhold til loven – se Art. 9 (2)(a) i GDPR.

  • 7. Modtagere af personoplysninger

      Vi deler dine personoplysninger med følgende modtagere:

      • Tjenesteudbydere, der handler på vores vegne. Vi engagerer tjenesteudbydere til at hjælpe os i vores daglige forretningsdrift, f.eks. udbydere af it-support og -vedligeholdelse og webserverudbydere. Alle tjenesteudbydere er juridisk og kontraktligt forpligtet til at respektere og overholde gældende databeskyttelseslovgivning. Vores tjenesteudbydere omfatter:
        Sonix Co., Ltd, 7-9-5, Nishigotanda, Shinagawa-ku, Tokyo 141-0031, Japan (leverandør af vedligeholdelse og dataanalyse)

      Overførslen af dine personoplysninger til modtagere i tredjelande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS") er underlagt bestemmelserne i afsnit 8 herunder ("Internationale dataoverførsler").

  • 8. Internationale dataoverførsler

      Alle data, der indsamles via softwaren, opbevares samlet i Den Europæiske Union ("EU"). Som dataansvarlig vil SIC have adgang til denne database. Derfor vil dine personoplysninger blive overført og/eller videregivet til modtagere uden for EØS i Japan, et land som Europa-Kommissionen i sin afgørelse om tilstrækkelighed (Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2019/419 af 23. januar 2019) har anerkendt som havende et tilstrækkeligt niveau af databeskyttelse.

  • 9. Opbevaringstid

      Vi behandler ikke dine persondata længere end nødvendigt til det formål, som de oprindeligt blev indsamlet til.

      Med forbehold for lovbestemte opbevaringstider sletter vi dine personoplysninger:

      • efter en periode på 5 år fra dit sidste login; og/eller
      • når du anmoder om sletning.
  • 10. Dine rettigheder

      I henhold til gældende databeskyttelseslovgivning har du visse rettigheder med hensyn til vores behandling af dine personoplysninger:

      • Ret til adgang til dine personoplysninger;
      • Ret til berigtigelse af unøjagtige eller ufuldstændige personoplysninger;
      • Ret til sletning af dine personoplysninger;
      • Ret til begrænsning af behandling;
      • Ret til dataportabilitet, når behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke eller på en kontrakt, og behandlingen udføres med automatiserede midler;
      • Ret til at trække samtykke tilbage med virkning for fremtiden
      • Ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed; og
      • Ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger af grunde, der vedrører din særlige situation, og ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til direkte markedsføring.
  • 11. Datasikkerhed

      Vi har implementeret branchens standardpraksis internt samt med vores tjenesteudbydere for at opretholde dine personoplysningers sikkerhed afhængigt af følsomhed og for at undgå den videregivelse af personoplysninger, der ikke er tilladt i henhold til denne meddelelse.

  • 12. Børn

      Vi behandler ikke bevidst personoplysninger fra personer under 16 år uden forældre eller værges samtykke. Hvis du er forælder til eller værge for et barn, og du mener, at vi har behandlet personoplysninger om dem, bedes du kontakte vores DPO ved hjælp af de kontaktoplysninger, der er beskrevet ovenfor i afsnit 3.

  • 13. Diverse

      Denne meddelelse kan revideres fra tid til anden for at afspejle og overholde ændringer i gældende lovgivning. Vi vil informere dig om eventuelle opdateringer på en passende måde, f.eks. via e-mail eller via selve softwaren. Datoen for den seneste opdatering står øverst i denne meddelelse.



      Yderligere oplysninger til forbrugere i Californien

      Disse oplysninger beskriver, hvordan vi indsamler, bruger, behandler og videregiver personoplysninger om californiske forbrugere i forbindelse med vores software og tjenester (som defineret ovenfor) samt de rettigheder, du måtte have i henhold til californisk lovgivning. Disse oplysninger er beregnet til at supplere meddelelsen om databeskyttelse med oplysninger, der kræves i henhold til California Consumer Privacy Act (“CCPA”).

      Personoplysninger, vi indsamler

      Californisk lov kræver, at vi beskriver de persondata, vi indsamler om californiske forbrugere, herunder ved at identificere specifikke datakategorier. Vi indsamler personoplysninger direkte fra forbrugere automatisk, når de bruger vores software og tjenester, og fra andre kilder (f.eks. fra professionelle brugere (OEM'er og distributører, der giver os oplysninger om deres medarbejdere). Som beskrevet mere detaljeret i det tidligere afsnit "Indsamlede oplysninger" i denne meddelelse, har vi indsamlet følgende kategorier af personoplysninger inden for de seneste 12 måneder:

      • Identificering (f.eks. virksomheds-id for professionelle brugere (OEM'er og distributører) og login-adgangskode (krypteret), navne og e-mailadresser på professionelle brugere eller deres medarbejdere, unikt enheds-id (f.eks. MAC-adresse))
      • Kommercielle oplysninger Oplysninger om cykel og cykeldele: oplysninger om dele (produktnavn, serienummer, firmwareversion, enhedslog (konfiguration, fejl), antal tænder på tandhjul, dækomkreds, E-BIKE-destination, maks. drejningsmoment osv.)
      • Internetaktivitet Logoplysninger om brug af softwaren: resultater af brugerhandlinger og driftsoplysninger baseret på viste dialoger (vedrørende funktionsfejl i cykeldele)

      For oplysninger om vores forretningsmæssige eller kommercielle formål med at indsamle eller eventuelt dele dine personoplysninger henvises til det tidligere afsnit "Formål og retsgrundlag" i denne meddelelse.

      Sådan deler vi personoplysninger

      Vi kan dele dine personoplysninger med tredjeparter som beskrevet i det tidligere afsnit "Modtagere af personoplysninger" i denne meddelelse. Vi sælger ikke personoplysninger. Californisk lov kræver også, at vi oplyser dig om visse videregivelser af personoplysninger til tredjeparter, hvor videregivelserne sker til "forretningsformål", såsom videregivelser til tjenesteudbydere. Vi videregiver følgende typer personoplysninger til vores forretningsformål:

      Kategorier af personoplysninger Modtager
      Identificeringer

      Udbydere af it-support og -vedligeholdelse

      Kommercielle oplysninger

      Udbydere af it-support og -vedligeholdelse

      Internetaktivitet

      Udbydere af it-support og -vedligeholdelse


      Rettigheder i Californien

      Californisk lov giver visse rettigheder til californiske forbrugere. Disse omfatter rettighederne til:

      • At få adgang til specifikke stykker personoplysninger (“Ret til adgang”)
      • Viden om, hvordan vi behandler og deler personoplysninger (“Ret til at vide”)
      • At anmode om sletning af personoplysninger, vi har indsamlet fra dig (“Ret til at anmode om sletning”)
      • Fravalg af "salg" af personoplysninger, som dette udtryk defineres i henhold til californisk lov
      • Ikke at blive nægtet varer eller tjenester som følge af udøvelse af disse rettigheder

      For at udøve retten til adgang, retten til at vide eller retten til at anmode om sletning: kontakt os venligst på privacy@shimano-eu.comeller +1-800-423-2420. Kun du eller en person, som du bemyndiger til at handle på dine vegne, kan fremsætte en anmodning vedrørende dine personoplysninger. En anmodning om at udøve en af disse rettigheder skal (1) indeholde tilstrækkelige oplysninger, der giver os mulighed for med rimelighed at bekræfte, at du er den person, som vi har indsamlet personoplysninger om (eller en autoriseret repræsentant for denne person); og (2) beskrive din anmodning i tilstrækkelige detaljer, så vi kan forstå, evaluere og reagere på din anmodning. Vi bekræfter din identitet ved at sende en e-mail til din registrerede e-mailadresse og bekræfte svaret fra din e-mailadresse. I visse tilfælde kan vi være nødt til at bede om flere oplysninger. Vi kan muligvis ikke besvare din anmodning eller give dig de oplysninger, du har anmodet om, hvis vi ikke kan bekræfte din identitet (eller fastslå autoriteten for en agent, der handler på dine vegne). Autoriserede agenter, der ønsker at udøve rettigheder på vegne af en californisk forbruger, skal indsende anmodninger til privacy@shimano-eu.com sammen med en kopi af forbrugerens underskrevne fuldmagt, der udpeger dig som deres agent. Hvis du ikke har en konto hos SHIMANO, kan du stadig kontakte os påprivacy@shimano-eu.com med spørgsmål eller bekymringer, man vi kan muligvis ikke svare på anmodninger om at udøve dine rettigheder i henhold til CCPA, herunder retten til at kende eller slette dine personlige data. Fordi vi kun indsamler begrænsede data om personer uden en konto, er vi ikke i stand til at verificere anmodninger fra personer uden en konto i henhold til den standard, der kræves af CCPA.

      Desuden har indbyggere i Californien i henhold til California Civil Code Section 1798.83 ret til skriftligt at anmode virksomheder, som de har et etableret forretningsforhold med, om (a) en liste over de kategorier af personoplysninger, som en virksomhed har videregivet til tredjeparter i løbet af det umiddelbart foregående kalenderår til brug i tredjeparternes direkte markedsføring, og (b) navne og adresser på sådanne tredjeparter. Hvis du vil gøre brug af denne ret, bedes du kontakte os på privacy@shimano-eu.com

      Kontakt os

      Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, bedes du kontakte os på privacy@shimano-eu.com