da-DK

I dette interview:

 

  • Shimano har talt med den nye sensation inden for gravelracing, Carolin Schiff, cykelhandleren fra Bremen, som bragede ind på den professionelle scene i 2023 med sin sejr i UNBOUND 200 i Kansas. 
  • Vi spurgte hende, hvordan hun får tid til sin cykelbutik og livet som profrytter, hvordan hun forbereder sig til store løb, og hvordan hun holder fokus under løb på over 300 km. 
  • Carolin delte også ud af nogle gode tips til begyndere i gravelløb.

 

Havnebyen Bremen langs floden Weser er kendt for sin karakteristiske hanseatiske arkitektur med en storslået katedral i gotisk stil og spændende arkitektur fra Marktplatz til Rathaus. De tyske hansestæder stråler af fortidens rigdom fra handlen i de engang så travle havne. Og hver morgen klikker Carolin Schiff, den lokale gravel-sensation, skoene i pedalerne på sin Canyon Grail eller Aeroad CFR og ruller ud.

 

Bremen er kendt for sine frodige skovstier og smukke natur og er et levende epicenter for gravelentusiaster, landevejsryttere og enkeltstartsspecialister. Midt i det hele ligger Riha Bikes, som ejes af Carolin – Caro blandt venner – og hendes partner. Efter sin morgentur åbner Carolin dørene til butikken. Som medejer har hun opbygget et liv, der drejer sig om glæden ved cykling på alle måder, fra toppræstationer på højt niveau til de venskaber, som kun cykling kan give. 

Sådan driver man en cykelhandel som professionel rytter

At eje en cykelhandel og køre cykel professionelt kan være to meget forskellige liv. Hvordan finder du en balance, så du kan gøre begge dele?

 

“Jeg er vild med dette fællesskab. Vi koncentrerer os om High End, og mest landevej og gravel. Min kæreste og jeg har drevet butikken siden 2013. Vi sætter pris på fleksibilitet. Omkring løbssæsonen bliver det selvfølgelig lidt sværere. Men heldigvis kan vi dele tingene op; f.eks. kan jeg tage min bærbare computer med på træningslejr i Palma for at lave fakturering og administration.

 

“Det er skønt at have et liv uden for profrytter-verdenen. Det kan være en boble, og jeg tror, det er sundt at have noget andet også. Jeg arbejder meget, men det giver mig også meget glæde. Hver eftermiddag møder man nye mennesker i butikken.”

 

Du nævnte løbssæsonen. Hvilke ændringer sker der, når træningen begynder? Og hvordan opretholder du en god disciplin?

 

“Jeg er et naturligt disciplineret menneske, så den del er relativt nem. Jeg træner hver dag. Det er meget vigtigt at finde balancen mellem butikken og cyklingen. I år har min træner rådet mig til at begynde at træne indendørs. Det er noget nyt for mig, men jeg vil gøre hvad som helst for at få et forspring. Selvom jeg stadig foretrækker at komme ud at cykle i naturen.”

 

Kan du stadig finde tid til at cykle for hyggens skyld?

 

“Min plan kræver seriøs træning. Man skal sætte den nødvendige tid af til det. Men ja, det bedste ved cykling er at køre offroad med vennerne. At tage folk med ud på ture rundt i byen og i skovene – det er supersjovt. Nogle gange kører vi på stier, som ingen nogensinde har hørt om.”

Foto: Canyon / Luca Phil Franze

Sådan forbereder man sig til langdistance-gravelløb

Apropos at sætte tid af, så er UNBOUND et af de virkelig lange løb. Hvordan forbereder du dig til sådan et løb? Og måske endnu vigtigere: Hvordan forbereder du dig på at vinde?

 

“UNBOUND er langt, det er helt sikkert. Jeg mener, at folk normalt gennemfører de 338 kilometer på omkring 10 til 11 timer. Jeg træner maksimalt 6-7 timer; mere end det vil bare ødelægge min restitution og er ikke rigtig det værd.

 

“2023, hvor jeg vandt, var et vildt år i UNBOUND. Forholdene var meget våde og mudrede, hvilket betød en masse løb med cyklen. Det var en stor udfordring for de fleste. Jeg elskede det. Jeg er også god til at løbe, så det brugte jeg til min fordel.

Så hvordan holder du fokus i sådan nogle lange, krævende løb?

 

“I starten virker det som meget lang tid. Men jeg tænker på, at tingene kan ændre sig fra minut til minut. Selv fra sekund til sekund. Hvis jeg mister koncentrationen, stopper jeg mig selv og finder fokus. Og efter et stykke tid føles det ikke så langt mere.

 

“Det er især vigtigt at fokusere, når forholdene bliver svære. Og det bliver ekstra vigtigt, at man kan stole på sin cykel. Min DURA-ACE R9200-gruppe har altid fungeret perfekt."

Det er vi selvfølgelig meget glade for at høre. Hvis du ikke har noget imod et spørgsmål om gruppesæt, hvad synes du så om det elektroniske gearskifte?

 

“Helt ærligt, det er fantastisk. Især til offroad. Jeg siger altid til vores kunder i butikken, at hvis de har valget, skal de vælge Di2. Grebene kræver mindre styrke at betjene, hvilket kan få stor betydning, når det er koldt, eller man har cyklet over 300 kilometer, og det skal være så nemt som muligt at skifte gear. Jeg stoler på, at min Di2-gruppe får mig igennem løbet.

 

“I vores cykelhandel er jeg eksperten i E-TUBE og Shimano. App'en gør personlig tilpasning meget nemt, så man virkelig kan tilpasse sin cykel til de forventede forhold."

 

Har du et godt råd til dem, der skal køre gravelløb for første gang?

 

“Igen er det vigtigt at have den helt rigtige opsætning. Når det er ens første gang, er det vigtigt at teste sådan noget som dæktryk og profiler. Forskellige løb kræver forskellige ting af dine dæk, så tjek det grundigt på forhånd.

 

“Og hvis det er et langt løb, skal du have de små tandhjul til at arbejde for dig. Især på de sidste kilometer gør det en kæmpe forskel at kunne skifte ned.

 

“Og så er der jo tekniktræning. Man kan altid finde noget, man kan blive bedre til. For mit vedkommende var nedkørsler et områder, jeg skulle arbejde på. Heldigvis fik jeg mulighed for at øve mig i netop det for nylig, og det tror jeg vil gøre en stor forskel fremover.

 

“Og så hjælper det selvfølgelig at tage til Palma for at træne uden for sæsonen!” 

Foto: Canyon / 4Seasoncollective

Hvad byder fremtiden på for Carolin?

Hvad er dine mål fremover?

 

“Jeg ønsker altid at blive bedre, end jeg var før. Det var f.eks. derfor, jeg skiftede træner for nylig. Jeg var meget glad for min tidligere træner, men jeg følte, at det var på tide med en forandring. Nogle gange kan man kun udvikle sig, hvis man ændrer på tingene.

 

“Derudover fokuserer jeg på Traka i år. Jeg har vundet der to gange nu. Det er et af mine yndlingsløb. Jeg har et ambitiøst mål om at stå øverst på podiet. Og UNBOUND, selvfølgelig. Jeg blev nummer seks sidste år, og jeg tror på, at jeg kan gøre det bedre. 

 

“Jeg vil gerne beholde min tyske mesterskabstrøje. Jeg er blevet ret glad for at cykle i de farver nu! Og forhåbentlig kan jeg deltage ved UCI-verdensmesterskaberne i år i Nice.” 

 

Vil du cykle som Carolin Schiff? Tjek Canyons udvalg af fantastiske gravelcykler i vore Cykelvælger.