For Kevin Wolfson er noget af det smukkeste ved at designe en gravelcykel at forstå, hvordan udtrykket "gravel" kan betyde helt forskellige ting for forskellige ryttere. Nævn en hvilken som helst konfiguration af gravelcykler, så har Wolfson sikkert være involveret i den. Styr med flare, dropper-sadelpind og MTB-forgaffel? Der har han været. En afslappet stelgeometri med masser af monteringsstudser og 650b-dæk? Ja da. En strømlinet gravelracer under 8 kg? Dusinvis af dem. Det viser sig, at hvor du bor, og hvordan du kører, er afgørende for, hvordan du ser på gravel.
Som daglig leder og seniorsteldesigner for Firefly Bicycles i Boston i USA har Kevin Wolfson stået i spidsen for design og produktion af hundredvis af firmaets All Road custom-gravelstel i titanium, som hver især er skræddersyet til det, som en given kunde definerer som gravel. Singletrack, cykelstier, grove markveje, skove og bakker. Ifølge Kevin Wolfson er det smukke ved at arbejde med titanium, at rytterne kan afspejle præcis det, de møder på deres ture, i designet af deres cykler. Ligesom der ikke er to områder i verden, der giver nøjagtig samme graveloplevelse, er der heller ikke to Firefly All Road-cykler, der er identiske.