da-DK

SELECT LOCATION AND LANGUAGE

Kom med på adventure-cyklisten Kurt Refsniders rejse, når han fortæller om sine oplevelser fra den første komplette gennemkørsel af den nye mountainbikerute Orogenesis, der med sine næsten 8.000 km betegnes som verdens længste af sin slags.

Ord og fotos af Kurt Refsnider

Shimano-atleten Kurt Refsnider kører verdens længste MTB-rute
Shimano-atleten Kurt Refsnider kører verdens længste MTB-rute

Mit store mål det seneste år har været at blive den første til at gennemføre hele den nye Orogenesis-rute – verdens længste mountainbikerute. Efter mange års udvikling var den næsten 8.000 km lange rute, der strækker sig fra Canada til den sydligste spids af Baja-halvøen, endelig klar til de første mountainbikere. Jeg glædede mig især til de 3.000 kilometer, der går gennem Washington, Oregon og Californien, hvor næsten 50% er singletrack (næsten udelukkende på spor, jeg aldrig har kørt på før) – det var et eventyr, jeg simpelthen ikke kunne sige nej til.

 

De nye XT- og XTR Di2-grupper blev lanceret blot en måned før min planlagte afgang fra grænsen mellem USA og Canada. Jeg er sjældent typen, der stoler på nyt udstyr, som jeg ikke har haft mulighed for at teste grundigt, før jeg begiver mig ud på ture i vildmarken – risikoen er simpelthen for stor. Men jeg havde virkelig set frem til disse nye drivlinjer og fik hurtigt fat i et XT-opgraderingssæt med bagskifter og skiftegreb, som jeg satte på min cykel dagen før jeg fløj til Dolomitterne for at tage på en to ugers bikepacking-tur med masser af singletrack sammen med Kait Boyle, som også er Shimano-atlet. Hvis det nye udstyr fungerede uden problemer på den tur, ville jeg tage det med på Orogenesis.

Shimano-atleten Kurt Refsnider cykler i Dolomitterne
Shimano-atleten Kurt Refsnider cykler i Dolomitterne

Og drivlinjen fungerede faktisk fejlfrit gennem al regnen, mudderet og nærdødsoplevelserne med de italienske klipper – gearskift efter gearskift. Da jeg kom hjem, monterede jeg hurtigt delene på min cykel til Orogenesis, og satte straks kursen mod Washington med en vis bekymring over al den usikkerhed, der lå foran på rutens tusindvis af kilometer.

 

Orogenesis var en helt fantastisk oplevelse – du kan læse mere om mit eventyr på Escape Collective og The Radavist. Men efter omkring 80 dages cykling og over 120.000 højdemeter på den amerikanske del af Orogenesis er spørgsmålet: Hvordan klarede den nye Di2-gruppe sig? Hvordan var batteriets levetid? Hvor mange kæder brugte jeg? Læs videre for at få en opsummering af turen.

Kurt Refsnider nyder udsigten på Orogenesis-sporet fra sin cykel med Shimano Deore XT Di2
Kurt Refsnider nyder udsigten på Orogenesis-sporet fra sin cykel med Shimano Deore XT Di2
Shimano-atleten Kurt Refsnider kører på sin mountainbike med Deore XT ned ad klipperne på Orogenesis-sporet
Shimano-atleten Kurt Refsnider kører på sin mountainbike med Deore XT ned ad klipperne på Orogenesis-sporet

Opsætning af cyklen

Der er singletrack på næsten halvdelen af den amerikanske del af Orogenesis, som strækker sig gennem delstaterne Washington, Oregon og Californien, og en stor del af denne strækning er forholdsvis uberørt og teknisk krævende. Der er ikke mange "lette" kilometer på sporet, og mange strækninger består af singletrack i vildmarken eller stier til ikke-motoriseret trafik. Jeg valgte at køre på en Pivot Trailcat SL, en full-suspension cykel med den perfekte balance mellem effektivitet, køreglæde og kontrol for mig. Jeg valgte dette setup af drivlinje og bremser:

  • Bagskifter/skiftegreb: XT M8250 Di2
  • Bremser: XT M8120 – 4-stempelmodel for større bremsekraft, og det ældre design, fordi bremsevæsken med lav viskositet til de nye M8220-bremser måske ikke kunne fås overalt i mindre byer endnu
  • Kranksæt: XT M8130 – pålidelighed, holdbarhed, og fordi jeg allerede havde det
  • Klinge: XT 28T – med over 120.000 højdemeter kan en lille klinge være ens bedste ven
  • Kassette: XT 10-51T – valgt på grund af sin enestående slidstyrke
  • Kæde: XTR M9100 – efter min erfaring Shimano-MTB-kæden med længst levetid
  • Pedaler: XTR M9120 sammen med GE9 sko – trail-pedaler med en større platform, der sikrer maksimal komfort, når man cykler hver dag, og mit førstevalg af sko til lange ture, hvor man ofte skal trække cyklen undervejs
Shimano XTR kæde og DEORE XT klinge
Shimano XTR kæde og DEORE XT klinge
Kurt med Shimano GE9 MTB-sko på Orogenesis-sporet
Kurt med Shimano GE9 MTB-sko på Orogenesis-sporet
Shimano Di2-batterier dækket af vejstøv
Shimano Di2-batterier dækket af vejstøv

Batteriets levetid

De fleste dage på ruten bød på 7 til 8 timers kørsel, rigelig vandring med cyklen, og masser af fantastisk singletrack. I Washington var det en sand fest af stejle, løse stigninger og lange, klippefyldte nedkørsler – næsten 40.000 højdemeter på 1100 km. Terrænet var generelt lidt mere overskueligt i Oregon og Californien, men nogle af de mest krævende dage på hele ruten var i det sydlige Californien. Jeg var ikke sikker på bagskifterens batterilevetid, så jeg havde et par ekstra batterier med. Det viste sig, at selv med de mange gearskift på tekniske spor kunne jeg køre fem hele dage på et enkelt batteri (svarende til ca. 35 timers cykling). Fordi jeg overnattede i byer hver uge for at proviantere, vaske og oplade batterier, behøvede jeg aldrig at tage det tredje Di2-batteri i brug.

Kurt cykler i ørkenen i det sydlige Californien på Orogenesis-ruten med Shimano XT Di2
Kurt cykler i ørkenen i det sydlige Californien på Orogenesis-ruten med Shimano XT Di2
Shimano Deore XT Di2 bagskifter
Shimano Deore XT Di2 bagskifter

Fremragende ydeevne og holdbarhed

Efter 3.000 støvede og hårde kilometer skiftede bagskifteren stadig lige så godt som på den første dag ved den canadiske grænse. Det gradvis mindre præcise gearskifte, som jeg kendte alt for godt fra det mekaniske XT-system, hvor kablet løbende bliver lidt mere beskidt, og lejerne får lidt mere slør – det var der slet ikke i det nye M8250-system. Jeg justerede gearindstillingen med et enkelt klik ved slutningen af turen, efter at geardroppet var blevet bøjet en smule, men det var alt. Geararmen og batteridækslet ser godt nok noget medtagne ud, men bagskifteren er langt fra færdig, trods alt det, den har været igennem.

Shimano-atleten Kurt Refsnider cykler på Orogenesis-sporet med den nye XT Di2
Shimano-atleten Kurt Refsnider cykler på Orogenesis-sporet med den nye XT Di2
Shimano Deore XT Di2 bagskifter efter mere end 1600 km
Shimano Deore XT Di2 bagskifter efter mere end 1600 km

Hvordan klarede de andre komponenter sig? Jeg havde ikke en eneste mekanisk fejl undervejs og behøvede ikke engang at pille ved noget undervejs. Jeg kunne ikke have håbet på noget bedre! Jeg skiftede kæde og bremseklodser tre gange, pedalklamper to gange, kassette/klinge/pulleyhjul én gang midtvejs, fik friske sko én gang og udluftede bremserne to gange.

 

Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre af delene på en rejse som denne – ren fornøjelse, ingen besvær.

 

Min tur på Orogenesis fortsatte ind i Mexico, men her udskiftede jeg den fuldt affjedrede cykel ud med en mountainbike med racerstyr og XT Di2-gearet med mit trofaste mekaniske GRX. Og i stedet for at køre solo, fik jeg selskab af min partner Claire – og så begyndte et helt nyt eventyr.

Kurt står ved skiltet til sporet i Mexico
Kurt står ved skiltet til sporet i Mexico

RELATEREDE HISTORIER

Se Alt

OM OS

SERVICE

SUPPORT

FIND PRODUKTER

HOLD KONTAKTEN

da-DK

DETTE WEBSITE BRUGER COOKIES TIL AT FORBEDRE DIN BRUGEROPLEVELSE.
Klik på ”Jeg accepterer” eller ethvert link for at acceptere disse cookies. Du kan læse mere om, hvordan vi bruger cookies i vores databekyttelsespolitik.