Mit store mål det seneste år har været at blive den første til at gennemføre hele den nye Orogenesis-rute – verdens længste mountainbikerute. Efter mange års udvikling var den næsten 8.000 km lange rute, der strækker sig fra Canada til den sydligste spids af Baja-halvøen, endelig klar til de første mountainbikere. Jeg glædede mig især til de 3.000 kilometer, der går gennem Washington, Oregon og Californien, hvor næsten 50% er singletrack (næsten udelukkende på spor, jeg aldrig har kørt på før) – det var et eventyr, jeg simpelthen ikke kunne sige nej til.
De nye XT- og XTR Di2-grupper blev lanceret blot en måned før min planlagte afgang fra grænsen mellem USA og Canada. Jeg er sjældent typen, der stoler på nyt udstyr, som jeg ikke har haft mulighed for at teste grundigt, før jeg begiver mig ud på ture i vildmarken – risikoen er simpelthen for stor. Men jeg havde virkelig set frem til disse nye drivlinjer og fik hurtigt fat i et XT-opgraderingssæt med bagskifter og skiftegreb, som jeg satte på min cykel dagen før jeg fløj til Dolomitterne for at tage på en to ugers bikepacking-tur med masser af singletrack sammen med Kait Boyle, som også er Shimano-atlet. Hvis det nye udstyr fungerede uden problemer på den tur, ville jeg tage det med på Orogenesis.
.jpg)
